Hvordan kan vi hjælpe Dem...

 

Behandling mod klannere udføres normalt af fagfolk, da det kan være en langsigtet "fornøjelse" at blive dem kvit.   Bekæmpelsen skal foretages af flere omgange med 30 dages intervaller.
Selve behandlingen foretages med mikrokapsler, der er langtidsvirkende - men lugtfri og ikke giver anledning til gener.  

For minkfarmere kører vi et specielt program i staldene, hvor der tages hensyn til minkhvalpe og de voksne mink - men behandlingen er særdeles effektiv mod klannerne og ikke mindst fluer.  

Er du minkfarmer - så klik dig videre her...

RING OG HØR om de gode tilbud !

 

 

Advarsel !!!

 

Der findes flere "nye" firmaer på markedet, der tilbyder rene spotpriser på ydelser som ovenstående. Enkelte af disse virksomheder er end ikke i besiddelse af nogen form for autorisation eller sprøjtecertifikat. For Deres egen sikkerheds skyld, bør De derfor altid som minimum sikre Dem, at De benytter et firma som er i besiddelse af et sprøjtecertifikat.

 


Ordretelefon - åben alle dage fra 0800-2200


Læs mere om Chrisal Skadedyrsservice...
Klannere
( Dermestidae )
 

 

 

Klannernes biologi / adfærd...

 

Klannerne er en insektgruppe, hvis larver i vid udstrækning har specialiseret sig i at udnytte rester af døde dyr, og som herigennem er med til at føre materialet ind i naturens kredsløb igen. Flæskeklanneren lægger sine æg i kadavere, ligesom f.eks. spyfluen, men klannerlarverne kan i modsætning til fluelarverne også udnytte de tørre dele som brusk, indtørrede kødrester, huder osv.   Flæskeklannerens spiseseddel er i øvrigt ret righoldig; foruden i "naturlige" ådsler trives de godt i røget eller saltet kød, i klipfisk og fiskemel, i tør ost, i hundekiks, i tørfoderpiller til f.eks. hunde og katte, og de kan endog nu og da forgribe sig på havregryn og lignende plantekost.   Minkfarme er ofte udsatte for klannerne, der findes i hobetal. Ligeledes kan nabo ejendomme være hårdt ramt af klannerne, hvis mængde eksploderer i varme måneder.   Larveudviklingen tager under de mest gunstige betingelser cirka en måned. De fuldvoksne larver vil så normalt forlade det, de har levet i, og opsøge et beskyttet sted, hvor de kan forpuppe sig.